Jeg maler, fordi jeg ikke kan lade være. Når den grå hverdag bliver for kvælende, føres jeg helt pr. automatik ind i mit åndehul, maleriet, hvor farver flader og former forvandles fra indtryk til udtryk. For mig er skabelsesprocessen en måde at trække vejret på. Det er en form for mental hygiejne, som øger min livskvalitet.
Jeg kommer fra en familie, der i generationer tilbage har ernæret sig af billedkunsten. Selv har jeg tegnet og malet, så længe jeg kan huske, altid været en drømmer og primært udtryk mig gennem billeder.
Jeg ved dybest set aldrig, hvad der opstår, når farver, flader og kontraster spiller sammen og kommer til syne på lærredet. Det er det uforudsigelige, overraskelsesmomenterne, alt det, der er større end mig, der fascinerer mig. Endvidere er det en stor gave og batterioplader for mig, at slå tankerne fra og lade mig opsluge af et billedunivers, hvor alt omkring mig forsvinder.